I 1710-1711 hærgede pesten i Danmark. Det var en stor katastrofe, der ramte hele Nordeuropa og den baltiske region, under Store Nordiske Krig.

Der var dog sket betydelige fremskridt, inden for bekæmpelse af epidemier i forhold til tidligere pestudbrud. Flere af disse tiltag mindede faktisk meget om dem der stadig er i brug under vores nuværende corona-pandemi.

Isolation

Kong Frederik 4. var i 1708 taget på en såkaldt “lystrejse” til Italien. I Livorno og Venedig så han hvordan italienerne havde indrettet karantænestationer, hvor skibe og besætninger kunne ligge i karantæne, så man derved forhindrede dem i at sprede smitsomme sygdomme i byen. Navnet “karantæne” stammer endda fra det italienske “quarantena” som betyder “40 dage”, hvilket var tidsrummet man skulle i karantæne i, for at sikre sig at evt. sygdomme havde forladt kroppen. Kongen beordrede en tilsvarende karantænestation opført på Saltholm, den næsten ubeboede ø lige ud for Amager. Her byggede man et hus hvor personalet og de karantæne-ramte besætninger kunne bo, men også lagerhal til varer fra skibene, som man også frygtede kunne indeholde pest. I dag beder man folk om at gå i frivillig isolation i hjemmet i op til 14 dage. Tvang kan kun sjældent komme på tale, da vores frihedsrettigheder er noget mere avancerede end befolkningens var i starten af 1700-tallet.

Hjælpepakker

Da pesten ramte Helsingør og omegn i vinteren 1710-1711, beordrede kongen at der skulle uddeles brød og andre levnedsmidler til de fattige, da sult kunne forværre deres modstandsdygtighed mod pesten. Selvom hjælpepakker i dag er ganske anderledes, udspringer de begge af tanken om, at det er statens ansvar at sikre sig de mennesker, der ikke selv er i stand til at modstå konsekvenserne af sygdommen, kan få den hjælp de behøver. Dengang var det brød, i dag er det løn.

Risikobetonede befolkningsgrupper

I dag er der meget fokus på de unge mennesker, da de ofte tager lettere på restriktioner, samt har et mere socialt livsmønster. De er oftere til fest og drikker ofte meget, hvilket er en god opskrift på at sprede corona. I 1708 var det imidlertid frygten for polske jøder der var i højsædet. De første bølger af pest ramte især Polen. Man mente at jøderne ofte klædte sig i gammelt tøj og pels, som begge blev anset for at være effektive spredere af pestsmitten. Da de endda blev nægtet adgang til Danzig (Gdansk) i Polen, frygtede man de ville myldre til Danmark. Det blev derfor forbudt ved lov for skippere at sejle jøder fra Polen til Danmark.

Sundhedsstyrelsens fjerne forfader

I dag har vi Sundhedsstyrelsen til at være det øverste embeds- og vidensorgan på sundhedsområdet. Men de første spæde skridt til at centralisere viden og administration af sundhedsområdet, blev taget i 1708, hvor det nyligt sammenlagte Politi- og Kommercekollegium, et organ af udvalgte rådsmedlemmer der skulle administrere politiet samt sikre sig handelens- og industriens interesser, blev pålagt at forfatte en sammenhængende sundhedspolitik for riget. Selvom der ikke blev optaget eksperter inden for feltet, var det ikke desto mindre første gang at en central styrelse skullle udfærdige en samlet politik på området. Det sikrede relativt hurtig beslutningskraft, og sundhedstiltag kunne iværksættes hurtigt. At bestemmelserne ikke altid blev efterlevet, er en anden sag.

En landsdel lukkes af

For nyligt blev Nordjylland ramt af yderligere restriktioner ift. frit at kunne bevæge sig rundt i landsdelen. Det er imidlertid ikke noget nyt at lægge bånd på borgernes bevægelser, for at dæmpe spredningen af smitte. Da det endelig gik op for myndighederne at der rent faktisk var tale om et udbrud af pest i Helsingør, oprettede man den såkaldte cordon sanitaire rundt om landsdelen. Her patruljerede soldater fra Jyske Kavaleriregiment, for at sikre sig at ingen mennesker kom ind eller ud af det ramte område. De havde tilmed ordre om at skyde for at dræbe, hvis de opdagede nogen der prøvede at bryde cordonen, eller endda bare kom for tæt på vagterne.

Cordonen var desværre ikke effektiv. Der var for store huller mellem vagtposterne, hvilket gjorde det for nemt at komme igennem uden at blive opdaget. Desuden blev soldaterne også selv ramt af pesten, og led af underbemanding. Det betød at i sidste ende slap syge borgere ud af det afspærrede område i Helsingør omegn, og nåede til København, hvor pesten udryddede en tredjedel af befolkningen!

Dengang og nu

Der skete en stor udvikling siden pesten i 1710-1711, og indsatsen mod smittespredning i dag er baseret på videnskabelige beviser i langt højere grad end dengang. Desuden er kommunikationen meget hurtigere og mere effektiv. Det er også muligt at behandle langt større mængder data. Ikke desto mindre blev mange af de første skridt mod vores centralt styrede, og videnskabeligt funderede, indsatser, taget under pesten for over 300 år siden.

Men den største udvikling var nok en mentalitetsændring. I starten af 1700-tallet var det pludseligt muligt at influere menneskets egen skæbne. Før det var vi i Guds hænder, og pestepidemier var udtryk for hans guddommelige vilje. Det gav den nødvendige motivation til at forsøge at bremse sygdommen, ved hjælp af de forskellige tiltag. Politi- og Kommercekollegiets indsats mod pesten var et vigtigt skridt på vejen mod den moderne stat.

Kilde:

• Frandsen, Karl-Erik: The Last Plague in the Baltic Region 1709-1713. Museum Tusculanum Press 2010.