Kaj Lykke – Den ulykkelige adelsmand

Kaj Lykke

Da jeg lavede research til et foredrag om oprøret i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, stødte jeg på historien om en mand, jeg ikke har beskæftiget mig med siden første semester på universitetet, nemlig Kaj Lykke. Jeg faldt over ham fordi selve Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset blev oprettet under sit oprindelige navn ”Børnehuset” i 1662. Ejendommen man placerede det i, var Kaj Lykkes tidligere adelsgård på Christianshavn, på samme grund som Lagkagehuset ligger i dag.

Historien om Kaj Lykke går dog længere tilbage. Han blev født omkring 1625. Man ved tilsyneladende ikke så meget om ham, før han tog på udlandsophold i 1640-1645. Det var normalt, at adelen sendte deres sønner udenlands, til europæiske universiteter. På den måde sikrede de sig en ordentlig uddannelse.

Da han kom hjem igen, blev han ansat som hof- og kammerjunker hos Christian 4. Den gamle konge var dog ikke specielt tilfreds med hans indsats.

“Enhver skøn jomfru, hun ønsker sig – Gud give Kaj Lykke ville have mig”.

I 1655 døde Lykkes imidlertid, og med ét blev Kaj én af de (jord)rigeste adelige i Danmark! Han blev hurtigt meget kendt for sin ekstravagante smag, i både tøj og kvinder. Han var glad for at finde smukke kvinder, som var langt under hans stand, og have dem som sine ”friller” i et stykke tid. Når han blev træt af dem, kunne han f.eks. gifte dem bort til sine undersåtter. Fra den tid kender man et vers om jævne kvinders håb om at blive taget som elskerinde af godsejeren, og overøst med gaver: “Enhver skøn jomfru, hun ønsker sig – Gud give Kaj Lykke ville have mig”.

“I skulle høre hvad de taler om vores dronning at hendes lakajer ligger i med hende, hvilket og vel er sanden efterdi at hun gør sig helt gemen med dem”

Én af disse ”friller” var tjenestepigen Sophie Abelsdatter. Hun boede på ét af hans godser, men havde åbenbart fået lidt kolde fødder. Gad vide, hvad naboen ikke tænkte! Det skrev hun et brev om til Kaj. Men Kaj svarede tilbage, at selv dronning Sofie Amalie var udsvævende: “I skulle høre hvad de taler om vores dronning at hendes lakajer ligger i med hende, hvilket og vel er sanden efterdi at hun gør sig helt gemen med dem”. Meget stærke ord!

Frederik 3. og dronning Sofie Amalie

Her begynder fortællingen om, hvorfor hans adelsgård på Christianshavn blev omdannet til et Børnehus og senere et fængsel. Ét er at snakke grimt om dronningen, men lige frem at skrive det ned i et brev, og sende det til andre mennesker, dét var Kajs første tåbelige fejltagelse!

Ikke desto mindre blev Kaj træt af Sophie, og giftede hende bort til sin ridefoged. Men ikke nok med det, han fyrede endda denne ridefoged, fordi han ikke havde orden i sine regnskaber. Dette var hans anden tåbelige fejltagelse. Selvfølgelig gik ridefogeden til Kajs fjender ved hoffet og sladrede.

Kaj Lykke blev bange, og henvendte sig selv til kongen. Han tilbød, at han hellere ville betale hele sin formue, end ende i retten. Det blev derfor aftalt, at han skulle betale 100.000 rigsdaler. Dette var et svimlende beløb! Til sammenligning tjente kongens trompetér 42 rigsdaler om året. Det tyder imidlertid på, at Kaj ikke kunne betale. Da betalingsdatoen for første rate forfaldt, stak han af til Sverige.

Efter han stak af, blev han dømt in absentia for majestætsfornærmelse. Hans våbenskjold blev knækket over, og en dukke, der forestillede ham, blev henrettet. Først fik den hugget hovedet af, bagefter blev den skåret i stykker, og sat på hjul og stejle. Desuden blev alle hans ejendomme konfiskeret af kronen. Det var bl.a. hans adelsgård på Christianshavns Torv der blev konfiskeret, som allerede året efter blev lavet om til Børnehus.

Det var Kajs ulykke at året skrev 1661. Nye tider var kommet til Danmark. Kongen var netop blevet enevældig, og han havde behov for at vise sin uindskrænkede magt. Hverken adelen eller kongefamilien selv kunne slippe for straf. Det demonstrerede Frederik 3. i disse år, med Corfitz Ulfeldts ”henrettelse” i 1663 i samme stil som Kaj Lykkes, og Leonora Christine, Christian 4.’s datter, der sad i fangenskab i 22 år.

Enevælden ophørte først i Danmark 187 år efter Kaj Lykkes fald. Kaj fik allernådigst lov at vende tilbage til Danmark, efter dronningen var død i 1685, og han endte sine dage i en voldsom hestevognulykke på sin steddatters gård.

Referencer

Skriv et svar